bookmate game
New York Times-bestseller

Anna Kerrigan på knap tolv får lov til at tage med sin far på besøg hos Dexter Styles, en mand som hun fornemmer er afgørende for hendes fars og hele familiens overlevelse. Hun tryllebindes af havet nedenfor Styles’ mægtige hus og en mystisk spænding, som hun registrerer mellem de to mænd.

Nogle år senere er Annas far forsvundet, og USA og resten af verden er i krig. Anna arbejder på Brooklyn orlogsværft, hvor kvinder udfører arbejde, som tidligere hørte under mændene, der nu er i hæren. Hun bliver den første kvindelige dykker, den farligste og mest krævende beskæftigelse, med undersøiske reparationer af de gigantiske krigsskibe. En aften møder Anna igen Dexter Styles, og hun begynder at forstå de dybe hemmeligheder, hendes fars liv rummede, og baggrunden for hans forsvinden.

‘Manhattan Beach’ er en betagende udforskning af en afgørende periode i USA’s og verdens historie, med en thrillers sugende og sortstemte spænding. Bogen er Egans første historiske roman og hendes første udgivelse, siden hun tog den læsende verden med storm med den prisvindende Tæskeholdet banker på.



“Utroligt tilfredsstillende … en old-fashioned pageturner, vredet af denne intelligente, humoristiske og sofistikerede forfatter … Egan er en mester til det mesterlige og udøver en formidabel form for magi … Det her er en stor roman, som bevæger sig med lethed.”

The New York Times



“Denne roman vil trække dig med ind og bevæge dig af sted på sine krappe bølger … Romanens eftervirkning vil blive ved med at skylle ind over læseren, længe efter at den slutter.”

The Guardian



“Det er forholdet mellem far og datter, der løfter romanen over Egans tidligere bøger … Den påvirker én dybt og er skærende smukt skrevet.”

The Independent



“Egan fortsætter rækken af utroligt forskellige og idérige romaner med Manhattan Beach. Tilfredsstillelsen ved hendes romaner er rejsen ned i dybet til ukendte steder.“

The Wall Street Journal



“En gribende version af den store 1800-tals roman.”

Evening Standard



“Egans beskrivende evner er uovertrufne … Hendes personer er aldrig skurke eller engle, men sammensatte og menneskelige. En roman, der vil blive fejret.”

Sunday Times



“Fremragende … fantastisk overbevisende og righoldig, udspændt fra beskrivelser af vold og kriminalitet til dyb ømhed. Romanens følelsesmæssige kraft demonstrerer endnu en gang Egans enestående evner.”

Publishers Weekly



“Realistisk detaljeret, fyldt med poetisk kraft og umådelig tilfredsstillende: tilsyneladende er der intet, Egan ikke kan.”

Kirkus Review
Dieses Hörbuch ist zurzeit nicht verfügbar
14:46:03
Copyright-Inhaber
Forlaget Klim
Jahr der Veröffentlichung
2018
Haben Sie es bereits gelesen? Was halten sie davon?
👍👎
fb2epub
Ziehen Sie Ihre Dateien herüber (nicht mehr als fünf auf einmal)