Hvor forsvinder barndommens lange somre hen? Hvorfor føles det, som om tiden går hurtigere og løber fra os, når vi bliver ældre, mens betydningsfulde begivenheder fra vores fortid står lige så klart og levende for os, som var de sket i går?
I denne tankevækkende bog udforsker Douwe Draaisma den selvbiografiske hukommelse. Med en unik blanding af lærdom, poetisk indlevelse og skarpe iagttagelser belyser han usædvanlige fænomener som deja-vu, nærdødsoplevelser, autisters enestående hukommelsessystemer, og hvordan ekstreme traumer påvirker hukommelse og glemsel.
Selvbiografisk hukommelse er et emne, som psykologien gerne viger udenom, da det stiller spørgsmål, som ikke kan generaliseres videnskabeligt. Men netop derfor er emnet yderst populært hos offentligheden. Hvorfor kan vi stadig rødme, flere år efter vi sidst blev ydmyget? Hvorfor virker tiden til at gå hurtigere med alderen, og hvorfor ser døende mennesker ofte scener fra ungdommen for deres indre blik?
Bogen er skrevet i et engageret og inspirerende sprog, og ved at stille lige så mange spørgsmål, som den besvarer, vil denne bog uundgåeligt både fascinere, bevæge, informere og underholde sin læser.
Om forfatteren
Douwe Draaisma er født i 1953 og er professor i psykologi ved universitetet i Groningen, Holland. Hans bøger er internationalt anerkendte og har vundet adskilige priser. Hvorfor livet går hurtigere, når man bliver ældre har fået to videnskabelige og to litterære priser samt været nomineret til British Aventis Prize, som er verdens mest prestigefyldte pris inden for videnskabsformidling.
